AYTM 2026 TRENDFORUDSIGELSER
HVAD VI TÆNKER VIL OVERLEVE PASSERENDE TENDENSER
Vi er nogle få uger inde i 2026, og diskussionen omkring dette års trends er allerede i gang.
Hvis du er nysgerrig på, hvilke tendenser der spås til at blive store, så er du på rette sted. Hos AYTM tror vi på tidsløse designs, der overlever forbigående tendenser og holder i årevis. Derfor er de trends, vi har udvalgt som vores fokus for 2026, de trends, vi tror på har en lang levetid og dermed overlever de kortsigtede cykluser, vi ofte ser i industrien.
BLÅ, BLÅ OG MERE BLÅ
Den perfekte mulighed for at udforske det monkrome look

Mange indikatorer penger mod blå som en stræk repræsenteret farve inden for interiør og indretningsdesign i 2026. Ikke blot en særlig tone, men det fulde farvespektrum af blå. Om end du foretrækker en blød himmelblå, en dyb navy, eller en lysende ultramarineblå, er denne trend en trend, som mange kan se sig selv i. Chancen for, at du allerede har flere blå elementer i dit hjem, er ikke urealistisk. Derfor er det måske nu, du skal fremhæve dem?
Denne trend er ideel, hvis man ønsker at afprøve det monokrome look, hvor man sammensætter flere toner af den samme blå. Overvej at male en væg og derefter style denne med møbler og accessories i komplementerende blå toner, der passer til din personlige præference.
JORDFARVER
Skaber en atmosfære, der står tidens test

Med alt det kaos, der foregår i verden, søger vi i 2026 mod en dybere forbindelse med naturen. Varme, jordfarver skaber en ro og får vores hjem til at føles både hyggelige og jordnære. Denne trend er allerede etableret, og hos AYTM tror vi, denne er her for at blive i 2026 og frem. Det går ud over selve farvepaletten og inkluderer også materialer og håndværk, i takt med en voksende interesse for ærlige, unikke og taktile overflader.
I 2020'erne drages vi mod en grounded måde at leve på. Materialer som ler, træ, tekstil og levende planter hjælper os med at opnå den ønskede forbindelse til naturen. Skab looket, ved at kombinere forskellige toner af taupe, brun, grøn og terracotta. Brug naturlige, autentiske materialer som træ, ler og tekstil. Style brunt keramik med tekstiler vævet i rå naturmaterialer, samt mere delikate items som grønt glas i form af vaser og skåle. Dette skaber et visuelt spændende komposition gennem kontrasten i de forskellige materialer. Med dette skabes der ikke kun et trend-baseret univers, men en atmosfære, som tåler tidens tand.
VARME NEUTRALE TONER
Lysner hjemmet og skaber en følelse af ro og balance

I følge PANTONE® er årets farve Cloud Dancer™, en varmtonet cremenuance af hvid. Hos AYTM tror vi på, at bløde varme basisfarver er en konstant, som aldrig kommer til at gå af mode. Det er en tidsløst klassisker, der lysner hjemmet og skaber ro og balance.
Denne trend går godt i spænd med den varmtonede minimalistiske bevægelse vi fremhævede i 2025. Åbne lokaler med en begrænset farvepalette i varme toner, der skaber interiør der føles både velkomment og fredfyldt, klædt i cremede hvide toner, bløde taupefarver og lyse sandfarvede nuancer. For at fuldende looket, brug da organiske former i din indretning, og skab hermed en nænsom og visuelt interessant atmosfære.
STEMNINGSFULD BORDEUAX
Skaber rum der fortæller en historie

Mørke og stemningsfyldte designs trænger sig ind på det lyse minimalistiske. Hvor minimalismen stadig er på mode, ses der som modstykke et skifte mod at skabe en særlig stemning. Mørkere toner som blomme og bordeaux bliver mere og mere populære i indretningen, og er med til at skabe rum der er historiefortællende frem for blot at være trendy.
Denne stil er ideel for folk, der er tilhængere af den æstetik, der har fået en del opmærksomhed på det sidste, og som af Pinterest defineres som Poetcore Aesthetic. For at opnå dette udtryk, brug da vintage bøger, arvestykker og materialer der føles som om de har haft et liv, før du erhvervede dig dem. Dette vil give dit hjem karakter og en tidsløst appel.
SØLV & STÅL
Sølv og stål gør for alvor et comeback i 2026

Sidst men ikke mindst. Vi kan ikke snakke om 2026 trends uden at nævne sølv. Både vintage sølvtøj og moderne sølvfinish gør et stærkt comeback. Rustfristål er ligeledes overalt, det ses integreret i køkkener, i borddækningen og møbler udført i 100% stål. Særligt mindre møbler som skamler, sofaborde, hylder og ting som blomsterkrukker, tallerkener, kopper og champagneskåle.
For at skabe den romantiske stil, sammensæt sølvtøj med hvide toner eller en mørk blommefarve. Er du mere til det moderne urbane udtryk, brug da rustfristålmøbler som statement pieces i din indretning.